Fremtiden er Konservativ

Når jeg som formand for den konservative vælgerforening i Horsens, ser på den udvikling som vores lokale ungdomsforening er i, føler jeg mig tryg. Ikke kun fordi jeg ser en ungdom som køber ind på de værdier som ligger i den konservative grundtanke, men i lige så høj grad fordi jeg ser en ungdom, som vil forholde sig til deres fremtid.

Den konservative grundtanke bliver tit og ofte kaldt gammeldags, og der bliver gjort grin med at vi fortsat hænger fast i “Gud, Konge og Fædreland”. For mig er det en hædersbetegnelse, og jeg kan med stolthed i stemmen sige, at jeg står frem for både Gud, Konge og Fædreland. For mig er det hverken gammeldags eller pladderromantisk at stå op for vores land og dens kultur, og jeg ser det langt fra som gammeldags. Problemet er blot at andre har forsøgt at tage patent på dette, uden at det i min verden er sandheden. For mig handler Gud, Konge og Fædreland på ingen måde om angst for alt hvad der er fremmet, eller en kamp for det bestående. Det handler heller ikke om at samarbejde og fælles beslutninger med andre lande er fædrelandsskadelig virksomhed. For mig handler det om, at vi skal bevare de danske værdier, men samtidig lade dem udvikle sig, til det samfund vi lever i lige nu.

For mig handler Gud, Konge og Fædreland på ingen måde om angst for alt hvad der er fremmet, eller en kamp for det bestående.

En af mit partis tidligere kæmpere, udtalte at fremtiden er konservativ, og det mener jeg er endegyldig korrekt. Det betyder ikke nødvendigvis at partiet skal styre fremtiden, men at fremtiden vil bygge på de konservative værdier, som jeg tror på, om som vi lige nu er i gang med at vise Danmark. For mig er det ikke afgørende om de værdier repræsenteres af et bestemt parti. Faktisk bliver jeg kun glad når flere andre partier køber ind på de hylder, men når alt kommer til alt, tror jeg fortsat på, at Det Konservative Folkeparti er der, hvor man kan få den ægte vare, og jeg lader mig ikke narre af andre, som forsøger at tage patent på tolkningen af de værdier.

Når jeg kigger ud i fremtiden, ser jeg et lyst billede, hvor mit og vores parti igen vil blomstre og tage ansvar for, at skabe det samfund, hvor man kærer sig for hinanden, uden at blive omklamrende, og hvor familiernes frihed til at skabe deres liv, er i centrum for samfundet, i stedet for en stor bygning med en kæmpe udbetalingskasse. Folk skal have hjælp til at hjælpe sig selv, men det det gøres til målet, frem for en endeløs offentlig forsørgelse.