Positiv Konservativ stemning

På generalforsamlingen mandag d. 20. januar, var der en positiv konservativ stemning, hos de cirka 30 der var dukket op.

Cirka 30 fremmødte, heriblandt flere nye medlemmer, valgte at bruge aftenen på at være sammen med andre konservative mennesker. Der var en god, saglig og positiv stemning, og særligt på det politiske punkt, hvor folketingsmedlem Mona Juul og byrådsmedlem Esben Hedeager var klar til at svare på spørgsmål, og drøfte politiske emner. Diskussionen kom vidt omkring, lige fra lattergas, skolepolitik, teknologi og miljø og klima. Der blev debatteret på en god og saglig måde, med stor indlevelse fra alle de fremmødte.

På generalforsamlingen blev formand Finn Gade Knudsen genvalgt, ligesom de øvrige fire bestyrelsesmedlemmer der var på valg.

Derudover blev Jesper West Lienhøft valgt som ny næstformand, og Kasper Pagh Rasmussen på en varkant 1. årig bestyrelsespost.

Formanden er både glad og stolt over den tillid der er vist ham, men samtidig er han glad for, at nye kræfter kommer i bestyrelsen og hjælper med at arbejde frem mod næste kommunalvalg.