Lad os nu få luft til liv!

Af Finn Gade Knudsen

Efter flere inspirationsture i København og andre byer, som er igennem en voldsom vækst, bliver jeg trist når jeg kommer tilbage til Horsens. I København som eksempel, forsøger man altid at få luft og grønne områder ind, når der tænkes nye boligprojekter, og ofte er der indlagt parker og grønne områder i byudviklingen. Her er der ikke tale om flisebelagte områder, med træer der stritter op af fliserne flere steder, men egentlig grønne områder.

I Horsens har vi så travlt med by fortætning, at et hvert ledigt areal, bliver benyttet til nye boligklodser, hvor der højest bliver plads til et par forblæste træer rundt om, samt et par designkummer med mulighed for at plante lidt årstidsinspirerede blomster.

I Horsens har vi så travlt med by fortætning, at et hvert ledigt areal, bliver benyttet til nye boligklodser, hvor der højest bliver plads til et par forblæste træer rundt om, samt et par designkummer med mulighed for at plante lidt årstidsinspirerede blomster. Vi mangler liv og luft til de mange borgere i Horsens, så flere kan komme ud og leve sammen.

Kigger vi f.eks. på Andreas Steenbergs plads over for banegården, er det småt med grønt. Man behøver ikke være matematiker eller landskabsarkitekt, for at se, at fliserne procentvis vinder over græsset. Dermed er det pludselig bare et torv med nogle bænke, hvor folk kan sidde og sludre, men ikke til en grøn park hvor man kan slå sig ned med en grill og en håndfuld øl, eller en picnickurv med lækkert til en hyggelig date eller familieaften. Her var der en oplagt mulighed for at lave et område, hvor folk kunne leve, i stedet er det blevet til en genvej henover, når vi skal fra toget og op i byen.

Lad os nu få lov at få en by, hvor der også tænkes grønne pletter ind, hvor familierne kan løbe rundt med en bold, og de unge kan nyde livet med godt samvær.