Er Lars Løkke da smeltet helt sammen?

Af: Finn Gade Knudsen

Først melder Løkke ud, at han vil øge forbruget med 69 millioner i det offentlige, hvilket bestemt ikke er kuren i en tid hvor vi skal undgå at økonomien overopheder. Det blev sagt uden at han forholdte sig til, at hans regeringspartnere var enige, eller som minimum vidste noget om det.

Så gik han ud for at bejle til Mette Frederiksen, og fortalte at hvis ikke han kunne få sit første prioritet, en borgerlig regering, så ville han gerne i regering med Socialdemokraterne. En pudsig og lidt stupid udmelding, når man ser på historien.

I dag meldte han så klar ud, at han ikke gå på valg på en videreførelse af sin regering, men en regering hen over midten. Dermed er VLAK-regeringen død. Jeg må sige at jeg var ved at spytte kaffe ud på min pc igen. For hvordan dælen skal det forstås. Regeringen er ikke trådt af, så vi må forstå, at hvis vi i morgen får et borgerligt flertal, og måske endda uden Nye Borgerlige og Stram kurs, så vil Løkke gå til Dronningen og sige nej tak. Han vil indgive sin opsigelse, for at danne en VS-regering, som S dog ikke vil. Skulle han vælge at sige okay, så fortsætter vi, ja så er samarbejdsklimaet blandt de borgerlige jo temmelig anstrengt.

Konservative ønsker stadig en borgerlig/liberal regering, og det er fortsat det vi går til valg på. Vi forstår at så længe regeringen ikke er trådt tilbage, så kæmper vi for at regeringen fortsætter, og det havde vi også gjort hvis regeringen var trådt tilbage. For Danmark har brug for borgerlige løsninger, som kan fremtidssikre Danmark. Så hvis du virkelig ønsker en Borgerlig regering, skal Konservativ styrkes. Vi er reelt de eneste der vil kunne trække Løkke i den rigtige retning.

Dagen har været underlig

Når nu Løkke er smeltet sammen, kunne dagen jo kun blive bedre og det blev den. For igen i dag leverede Søren Pape Poulsen en sikker, rolig og klar borgerlig indsats i partilederrunden. Det var rart at se, at han ikke bliver forvirret og rystet som vi andre, men bevarer roen og næsen direkte i sporet. Det vendte humøret lidt, og da jeg så så en meningsmåling på DR, blev kurven vendt helt. Ja vi har udfordringer i blå blok, men Konservativ er en sikker klippe man kan læne sig op af.

God valgdag imorgen