Anders Krojgaard Lund genvalgt som folketingskandidat

På generalforsamlingen d. 20. januar, blev den 29 årige Anders Krojgaard Lund genvalgt til endnu en gang at være partiets folketingskandidat i Horsens.

Desværre kunne Anders ikke være tilstede, da han skulle passe sit arbejde i militæret, hvilket jo kun kan udvise de rette værdier, men både formandens promovering af Anders, samt flere medlemmers udtalte støtte og velvilje, gjorde at forsamlingen valgte Anders som folketingskandidat.

Også det nuværende folketingsmedlem Mona Juul, som på trods af at hun er valgt i Aarhus, jo er bosat i Horsens, ytrede stor opbakning til Anders.

– Jeg kender Anders som en helt igennem ordentligt menneske, og det sætter jeg stor pris på, udtalte hun, samtidig med at hun anbefalede forsamlingen at stemme på Anders.