Nyhedsbrev September

Æbler lyser rødt på træernes grene,
høsten går ind.
Går igennem skoven ganske alene,
stille i sind

Det politiske arbejde
Efter en lang og skøn sommerferie, er vi i den konservative byrådsgruppe igen i gang og har taget arbejdstøjet på. I kommende uge står det på budgetforhandlinger. Som alle sikkert har både læst og hørt, er det en stram periode, vi går i møde. Der skal igen findes besparelser. Socialdemokratiet foreslår skattestigninger på 0,4 %. Det er ikke noget, vi som udgangspunkt bare nikker ja til. Vi mener, at alle andre muligheder først og fremmest skal undersøges. Alle sten skal vendes. Vi har stadig ”kan-opgaver” i Horsens – altså fx aktivitetstilbud, tilskud, ekstra service, som ligger udover den lovmæssige ramme. Derfor har jeg blandt andet foreslået, at der skal indføres entre til Middelalderfestival. Det har givet forsiden og megen omtale i Folkebladet. I hele den debat synes jeg, det er interessant, at folk glemmer, at alle kommer til at betale – blot indirekte ved en skattestigning. Horsens kommune giver næsten 5 mill. kr. i tilskud. Penge, der i min optik, kunne gøre bedre gavn mange andre steder – skole-, ældre-, handicapområdet. Dermed ikke sagt, at Middelalderfestival ”bare skal lukkes”. Nej, Middelalderfestival er en fantastisk begivenhed. Vi har bare brug for nytænkning og kreativitet, fremfor den nemme løsning som en skattestigning er.

Landsråd
Det var lidt om, hvad der sker i vores egen lille andedam. På landsplan har der været en del uro omkring Pernille Weiss og hendes kandidatur i EU-parlamentet. Med den information vi har fået via Hovedbestyrelsen, kan jeg kun sige, at der er truffet den rette beslutning. Pernille Weiss skal ikke repræsentere Det Konservative Folkeparti overhovedet. Det bliver interessant at følge debatten til det kommende Landsråd i Herning den 23.-24. september. Vi håber, rigtig mange har lyst til at deltage. Derfor har vi i vælgerforeningen besluttet, at alle, der ønsker at deltage, vil få til tilskud på 500 kr. mod forevisning af kvittering.

Tilmeldingsfristen er den 3. september, så skynd dig:) Ønsker du samkørsel til transporten, så ring endelig, så finder vi en løsning.

Medlemsmøde
Vi vil rigtig gerne invitere til medlemsmøde, så sæt allerede nu X i kalenderen.

Politik v/Mona Juul, romsmagning og tapas

Mandag den 6. november kl. 17.00-19.00 i Stensballe. Der vil være en egenbetaling på 100 kr. Nærmere information følger, når vi når lidt tættere på.

Venlig hilsen
Annette Schulz Jensen
Byrådsmedlem, Det Konservative Folkeparti, Horsens
Tlf: 22 86 22 75