Scenerne fra Aarhus skal aldrig opleves af de ældre i Horsens!
Af: Annette Schulz Jensen – Byrådskandidat, Konservative, Horsens og Marcus Knuth – Medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti i Østjylland
Sidste år rystede de skjulte optagelser af 90-årige Else Marie Larsen hele Danmark. Den behandling hun fik på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus, var langt fra værdig. Desværre har vi set flere sager siden, hvor det tydeligt ses, at alt for mange ældre svigtes af systemet. Jeg håber virkelig, at en sag som den med Else, kan sætte gang i forandringer.
Derfor er det også afgørende, at de bliver informeret om, at de har ret til at vælge et friplejehjem. Kun hver tredje ældre ved, at de har den ret, og i 55 af landets kommuner er det end ikke en mulighed.
Derfor er det også afgørende, at de bliver informeret om, at de har ret til at vælge et friplejehjem. Kun hver tredje ældre ved, at de har den ret, og i 55 af landets kommuner er det end ikke en mulighed.
Heldigvis er Horsens en af de kommuner, der har alternativer til kommunens tilbud, og som faktisk informerer de ældre om det. Det er jeg glad for, men vi kan stadig gøre det endnu bedre. Friplejehjemmene skal have bedre forhold, så de ældre i højere grad kan træffe det valg, der er bedst for netop dem.
Derfor har vi konservative valgt at prioritere ældreområdet massivt i et nyt udspil. Overskriften på det udspil er, at det frie valg skal tilbage i ældreplejen. De ældre og deres nærmeste ved nemlig bedst selv, hvad de har brug for. Den såkaldte klippekortsordning, der gør, at de ældre kan tilvælge diverse aktiviteter skal fordobles, så det er de ældres behov, og ikke det offentliges, der er i centrum.
Samtidig ønsker vi, at det skal være muligt at fratage SOSU-hjælpere retten til at arbejde med ældre. Det plejepersonale, der vises på de skjulte optagelser med Else, har intet at gøre i den danske hjemmepleje. De scener, der udspillede sig i Aarhus, skal aldrig opleves af de ældre i Horsens.