Trivsel og tid til en enkelte elev er altafgørende for læring.
Af Annette Schulz Jensen
Den nye skolereform er blevet evalueret og viser, at den desværre ikke har haft den ønskede effekt. Det
kommer ikke som nogen overraskelse, når man selv er skolelærer – det har været tydeligt længe.
Som byrådskandidat for Det konservative Folkeparti, vil jeg arbejde for, at vi i Horsens kommune får lavet
et ”service-eftersyn” på skoleområdet, så vi kan få en endnu bedre folkeskole. Jeg synes, vi bør kigge på
den understøttende undervisning, som i alle undersøgelser viser, ikke fungerer supergodt. Lad os i stedet
anvende ressourcerne til fx to-lærersystem i den fagspecifikke undervisning.
Ligeledes mener jeg, målstyringen i folkeskolen er er for voldsom. Vi skal passe på, at undervisningen ikke
bliver alt for instrumentel. Hele tiden skal eleverne og lærernes arbejde måles og vejes. Man skal huske at
”grisen bliver ikke tungere af at blive vejet igen og igen”.
Man skal huske at
”grisen bliver ikke tungere af at blive vejet igen og igen”
Børn er forskellige, skoler er forskellige – lad nu
den enkelte skole få større frihed til at skabe god skole for netop den børnegruppe, der hører til hos dem.
Jeg vil også kæmpe for færre elever pr. klasse. 28 elever i en klasse er bare for mange – og så bliver der fra
kommunens givet dispensation, så der i nogle folkeskoleklasser sidder 29-30! Hvordan skal en lærer på 45
minutter nå at høre, se og forstå hver eneste elev i klassen? Hvis vi vil sikre en god trivsel og plads til læring
hos alle elever, så kræver det mere tid til andet end fagfaglig undervisning og færre elever pr klasse. De
seneste evalueringsresultater af folkeskolereformen viser netop, at flere dansk- og matematiktimer ikke har
givet en væsentlig forskel i det faglige resultat. Så flere fagfaglige timer har ikke gjort en forskel! Lad os i
stedet kigge på antallet af elever pr. klasse. Jeg ved af erfaring, at skal mine elever opnå den bedst mulige
læring og gode fagfaglige resultater, så kræver det, at de trives. Dårlig trivsel betyder dårligt overskud til
læring. Men det kræver, at læreren har det fornødne overskud/tid til at lave trivselsarbejde.
Evalueringsresultatet viser, at kun 58% af udskolingselever har høj trivsel. Det må vi kunne gøre bedre – det
er jo kun halvdelen!
For mig er vejen til at styrke trivslen i en klasse og for den enkelte elev gennem bevægelse. Gennem
bevægelsesaktiviteter styrkes klassens fællesskab og oplevelse af ro og orden. Og glem ikke, at mange
lærer bedst gennem kroppen. Derfor ønsker jeg, at der fortsat skal være forventning og krav til skolerne
om, at bevægelse skal være en naturlig del af den fagfaglige undervisning. Men for det kan lykkes, bør vi
som kommune kigge på skolernes faciliteter. Vi skal have kigget på udeområderne, så de bliver opgraderet
og inspirerende. Udeområderne skal giver naturlig lyst til bevægelse og fysisk aktivitet. Lige nu halet det
på mange skoler. Der skal tilføres ressourcer, så bevægelse kan opprioriteres. Rammerne skal forbedres.
Jeg vil glæde mig til at være med til at gøre en forskel og give skolerne endnu bedre muligheder for at skabe
trivsel på netop den måde, der giver mening hos den enkelte skole. For at opnå endnu større læring, ja så
skal trivslen være vejen dertil.