Jeg hedder Viktor Thyregod Sivertsen og er en 22-årig bachelor studerende i skat. Jeg mener generelt, at politikere i dag siger for meget om ting, de ikke ved noget om. Derfor afgrænser jeg mit politiske arbejde til det, jeg ved noget om. Unge og Skat.
Min politiske karriere startede hos Konservativ Ungdom i Horsens, hvor jeg i dag er lokalformand. Jeg sidder i dag som hovedbestyrelsesmedlem i 4H, hvor der arbejdes med inddragelse, dannelse og fællesskab blandt unge. Yderligere sidder jeg til dagligt og hjælper foreninger med personbeskatning, moms og privatret.
Jeg synes, at skat er et enormt spændende og vigtigt emne. Det er et emne, der styrer og påvirker grundlaget for alt andet i samfundet.
Privat er jeg meget aktiv og dyrker adskillige sportsgrene. Jeg har altid været drevet af en konkurrencementalitet og et ønske om at forbedre mig selv. Sport handler for mig ikke kun om fysisk træning, men også om fællesskab, samarbejde og vedholdenhed – værdier, jeg vægter højt i alle aspekter af mit liv.
Under udarbejdelse
Lavere skat på overarbejde
I Danmark straffes hårdtarbejdende borgere, der tager ekstra vagter eller arbejder over. Sygeplejersker, murer og andre knoklende ansatte er i enorm efterspørgsel og i stedet for at belønne dem, der hjælper og bliver 2 timer mere, eller tager kollegaens, så straffer vi dem med topskat.
Vi må gøre op med den lave topskattegrænse og i stedet ikke blot lade være med at straffe, men belønne de flittige, så vi opnår en gevinst for både den enkelte og samfundet.
Afskaf arbejdsmarkedsbidrag
Stort set alle danskere synes at skat er svært. Det er svært at forstå og svært at navigere, hvorfor vi betaler så høj skat. Der er rigtig meget som staten kunne gøre simplere og nemmere. Fx kunne vi starte med at afskaffe arbejdsmarkedsbidraget.
AM-bidraget medfører kun uigennemsigtighed ift. det reelle skattetryk som hver enkel borger betaler til den danske stat. I stedet burde arbejdsmarkedsbidraget fortsat betales, men som en del af A-skatten. Det medfører et opdateret, simplere og mere gennemsigtig skattesystem.
Afskaf ligestillingsministeriet
Siden Ligestillingsministeriets oprettelse i 1999 har der været intet mindre end 15 skiftende ministre, i øvrigt som alle har haft yderligere ministerposter. Ligestillingsministeriet har trods dets 24 års eksistens, en yderst begrænset liste af bedrifter og har for travlt med at bestemme, hvor mange mænd og kvinder private virksomheder skal ansætte.
Det er en unødvendig kastebold, idet vores respektive fagministre alligevel selv påtager sig ansvaret for at sikre ligestilling indenfor deres eget fagområde.
Hvis vi vil sikre ægte ligestilling, skal vi gøre op med ligestillingsministeriets historier om kønsforvrængelser og deres regler for, hvilke etniciteter, køn og seksualiteten virksomheder og foreninger skal tvinges til at ansætte, så vi i stedet dyrker talent og flittighed uanset udseende og personlig identitet.